InkZ
InkZ er skriften på væggen
Graffitien/vægmaleriet er den udtryksform, der på én gang bryder med begrebet tid og samtidig fanger tiden i en fast form. Graffitien er den første udtryksform, hvor mennesket har kommunikeret abstrakt og brudt med nuet, og derved efterladt sig bevidste, fortællende spor. ??Graffitikunsterne som Banksy, D*Face, Cease, Swoon, Twist, Revs 108, Ellis Gallagher, Kaws og Buff Monster er med til at inspirere forestillingens tre koreografer Tim Feldmann (DK), Tomomi Yamauchi (JP) og Jens Bjerregaard (DK).
Sub af Tomomi Yamauchi (JP) Den japanske koreograf Tomomi Yaumauchi, som er bosiddende i Danmark har skabt et æstetisk værk til InkZ. Hun leger med det æstetiske i skriften og overfører dette til dansen. Hendes værk er opbygget som et maleri og de underlæggende bevægelser man bruger når man skaber et nyt konstrueret værk. Hendes værk er baseret på det underlæggende, på sub-kulturerne og underbevidstheden omkring brugen af det grafiske udtryk.
Opslugt af Jens Bjerregaard (DK) Kunstnerisk leder og koreograf Jens Bjerregaards nye værk til InkZ tager udgangspunkt i den allerførste form for graffiti: hulemalerierne. Det er der hvor det hele startede og det er det første udtryk for at mennesket løfter sig til et nyt stadie og opnår en bevidsthed. Dette udtrykkes gennem dansen via ikke-affekterede bevægelser, det handler om at finde det jordbundne, men stadig stærke måde at bevæge sig på. Det er “back to basic” men det er stadig udtryksfuldt og fortællende. Det dynamiske overføres til dansen.
i miT navn af Tim Feldmann (DK) i samarbejde med danserne Vi bærer alle på en central værdi; en kerne som også giver andre mennesker mening når den bringes til udtryk. Vi bærer alle nøglen til at gøre en forskel, til at blive et menneske som medvirker til reel forandring i verden. I Feldmanns nye værk, tager han sigte på, hvad som får os til at tage styringen over vores liv og på hvilken måde. Er det den irrationelle lidenskabs drive, hvor vi handler instinktivt uden egentligt at vide hvorfor? Er det den målrettede intention? Eller er det den reflekterede selvforståelses åndelighed?
Koreografi: Jens Bjerregaard (DK), Tomomi Yamauchi (JP) og Tim Feldmann (DK).
Dansere: Louise Friis (DK), Lodie Kardouss (FR), Katri Siipola (FI), Johan Ohlson (SE) & Taneli Törmä (FI)
Kostumer: Maja Kirstine Petersen - Superskurk
Lysdesign: Kim Glud
Scenografi: Kim Glud og produceret i samarbejde med Lasertryk Koreografisk Center Archauz
25. februar kl. 20.00 (premiere) 26. februar kl. 20.00 27. februar kl. 16.00 4. marts kl. 20.00 5. marts kl. 20.00 6. marts kl. 16.00 11. marts kl. 20.00 12. marts kl. 20.00 13. marts kl. 20.00 |