Stringens

Mancopy samler med projekt ”Stringens” fire højt anerkendte europæiske koreografer, der hver især repræsenterer et markant personligt koreografisk univers; konsekvent, kompromisløs og uden at lefle for modeluner og trends.
Scenen er holdt enkel og minimalistisk og dansens mangfoldighed og udtryk bliver sat i centrum.

Fra Anders Christiansens Ekskursion
(Eve Garnier, Kang Ma, Sayaka Kaiwa og Jens Bjerregaard, 2008)

Stringens-forestillingen ligger op til den rene og rå forestillingsform der viser dansens og for den sags skyld teatrets indre væsen. Projektets koreografer har frie hænder på projektet, men bliver opfordret til at skabe et produkt der med få og effektive virkemidler sætter utvetydig fokus på selve dansens udtryk og unikke form for historiefortælling.

”Stringens” betyder i Mancopy-ordbogen; enkelt, stramt og ikke så meget pis.

Jens Bjerregaard siger om sit værk Embody:
Embody går under huden på dansens konstruktion og skabes udfra nogle enkelte og ufravigelige stikord;

- Kropslig Klarhed; tema etableres i det første billede;
alle dansere er tilstede og er til enhver tid en nødvendig del af værket. Uanset om man er i bevægelse eller i stilstand.
- Kærlig Konsekvens; der fraviges ikke fra tema og al udvikling skal opstå udfra det allerede etablerede.
- Sanselig Sammenhæng; der skal i værkets fremdrift skabes en nyt univers der rækker ud over værkets enkeltdele.

Anders Christiansen siger om sit værk Ekskursion:
Ekskursion er en rituel leg med skygger, spejlinger og tegn, overgivelse og dominans. Opføres til orkestermusik af nyligt afdøde György Ligeti, en af det 20. århundredes største komponister.

Olga Cobos og Peter Mika siger om værket Dual Loops:
Vores første udgangspunkt har været et abstrakt koncept baseret på ligheder og forskelle. Vi har igennem en improvisationsproces udviklet bevægelsessekvenser udfra én enkelt basis frase. Ved at arbejde i par har vi afdækket subtile, personlige følelser som vi har placeret i værkets progressive tidsramme. Såsan så det på en måde føles menneskeligt. 

Medvirkende

Koreografi, ide, instruktion:

Embody (1. værk): Jens Bjerregaard (DK)

Ekskursion (2. værk): Anders Christiansen (DK) og dansere

Dual Loops (3. værk): Olga Cobos (ESP) & Peter Mika (SLO)

Dansere: Eve Garnier, Kristina Veit/Sakaya Kaiwa, Iker Arrue-Mauleon/Patrick Mueller/Kang Ma og Jens Bjerregaard (undt. Embody) 

Kostumer: Mancopy©

Scenografi: Kim Glud og Jens Bjerergaard 

Lysdesign: Kim Glud

Foto: Kirstine Mengel 

Musik:

Embody: Franz Liszt: Années de Pélerinage

Ekskursion: György Ligeti: Konzert für Violoncello und Orchester, Konzert für Violine und Orchester

Dual Loops: Maxim Iioudine

Urpremiere:
31. august 2006 kl. 21.00. InThrige Festival, Thrige, Bygning 7, Edisonvej, 5000 Odense C

Opførelser:
1. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
2. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
5. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
6. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
7. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
8. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7
9. september 2006 kl. 21.00. Thrige, Bygning 7

15. september 2006 kl. 20.00, Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund

6. oktober 2006 kl. 20.00, Operaen, Takkelloftet, København
7. oktober 2006 kl. 20.00, Operaen, Takkelloftet, København
9. oktober 2006 kl. 20.00, Operaen, Takkelloftet, København
10. oktober 2006 kl. 20.00, Operaen, Takkelloftet, København
11. oktober 2006 kl. 20.00, Operaen, Takkelloftet, København

12. april 2007 kl. 20.00, Baggårdteatret, Svendborg

23. april 2007 kl. 19.30, Amman, Jordan (undt. Ekskursion)
26. april 2007 kl. 19.30, Ramallah, Palæstina (undt. Ekskursion)

3. maj 2007 kl. 20.00, Teaterhuset, Odense (undt. Ekskursion)
4. maj 2007 kl. 20.00, Teaterhuset, Odense (undt. Ekskursion)
5. maj 2007 kl. 16.00, Teaterhuset, Odense (undt. Ekskursion)

7. februar 2008 kl. 20.00, Lyngby Kulturhus 

12. februar 2008 kl. 20.00, Archauz, Århus
13. februar 2008 kl. 20.00, Archauz, Århus
14. februar 2008 kl. 20.00, Archauz, Århus
16. februar 2008 kl. 16.00, Archauz, Århus

Opening Night

Mancopy© Dansekompagni is performing InkZ until the 13th of March 2010.

 

Motivation fra balletmester Frank Andersen, der har inviteret Mancopy til Takkelloftet:

”Med etableringen af Mancopy i Odense, har Jens Bjerregaard gang i et gennemført sympatisk og ambitiøst projekt, som rækker langt udover etableringen af et kompagni for moderne dans. Et projekt som går fint i tråd med Den Kongelige Ballets målsætning om også at medvirke til styrkelsen af ballettens og dansens forankring og udbredelse i provinsen, og som vi med største fornøjelse byder velkommen.”         

Anmeldelser:

Århus Stiftstidende

Vellykkede abstrakte danseværker

Af Jette Skjoldborg

Overskriften på Mancopy’s danseaften på Archauz er meget betegnende »Stringens«. Og det er da også den rene, stringente, trinbaserede abstrakte dans der er sat i fokus i samtlige aftenens tre koreografier.

Kunstnerisk leder Jens Bjerregaard lægger ud med en af sine mere lette og sensuelle koreografier »Embody«, som har næsten dogmeagtige principper som grundlag. Et princip er, at alle tre dansere, to kvinder og en mand, hele tiden er en nødvendig del af værket, uanset om de er i bevægelse eller stilstand. Et fornuftigt princip som efterleves til fulde i det trinmættede og meget organiske værk.

I det rene hvide rum skaber danserne bløde linjer og akrobatiske figurer i en næsten matematisk komposition, som fungerer bedst når der er kontakt mellem de tre sortklædte dansere. En pudsig lille benspændsekvens giver værket ekstra lethed og løser lidt op for det massive trinbombardement.

Den kontroversielle koreograf Anders Christiansen har skabt det midterste værk »Ekskursion« til smuk musik af Gyôrgy Ligeti. En yderst original kvartet med to kvinder og to mænd iklædt skoleuniformer. Uniformerne og de fordrejede, akavede kroppe giver en næsten uhyggelig stemning til den ellers finurlige leg med skygger og tegnsprogsagtige bevægelsesmønstre. Det er fascinerende at iagttage de dansende kroppe, som har deres helt eget liv og ser ud til at styres af noget uden for dem selv. Skoleuniformerne får danserne til at virke lidt fortabte, men de tager vare på og støtter hinanden i de mange kropslige kollaps. Iscenesættelsen er uhøjtidelig og danserne viser her deres store alsidighed.

Aftenen afsluttes med værket »Dual Loops« af slovenske Peter Mika og spanske Olga Cobos. En helstøbt komposition, som viser koreografisk håndværk af høj klasse. Igen en kvartet hvor dansernes tekniske færdigheder bliver udfordret flot, og som udnytter rummet til fulde i en dansestil, der nærmest kan karakteriseres som avanceret kontaktimprovisation. Der er en grundlæggende insisterende puls og glimt af sensualitet, når albuer stryges let over partnerens krop eller når fingre går let hen over runde hofter. Kalenderen i baggrunden viser, at vi går direkte fra dag 0 til dag 32; måske en bemærkning om et tidsforløb, der er vanskeligt både at holde fast i og at definere.

Kunstnerisk leder af Mancopy og Archauz; Jens Bjerregaard, er kendt for en konsekvent og stram form i sine abstrakte værker og denne danseaften viser tre vellykkede variationer af netop dette formprincip. Publikum udfordres med masser af dansetrin uden historier eller egentlige relationer mellem de dansende, og det kan nok på trods af de mange kvaliteter være vanskeligt ikke ind imellem at kede sig en smule, især når monotonien tager for meget over.

4/6 stjerner

Information 

Begavet benspænd
Jens Bjerregaards fynske dans er et renhedspust på Takkelloftet

Af Anne Middelboe Christensen

Renheden har altid været Jens Bjerregaards kendetegn som koreograf. Nu har han skabt et kompagni på Fyn, der udelukkende udfordrer dette svære ideal. Hans fire dansere er klassisk trænede, men de udtrykker alle sammen den moderne kunstners trang til det abstrakte. Trangen til at skabe symboler frem i intethed. Og trangen til skabe intethed i symboler.
Titlen Stringens er derfor en yderst fair varebetegnelse for denne forestilling, der nu er på gæstespil hos Det Kgl. Teater på Takkelloftet. Danserne løfter knæene og suser rundt om sig selv i fastlagte linjer i rummet – med en tilstræbt forsinkelse, så kroppens vægt og danserens vægtløse bevægelser skaber en drillende leg. Men forestillingen afslører også trangen til at danse ud ad nogle befriende tangenter – væk fra det ansigtsløse og hen mod det menneskeligt nærværende. Når danserne har danset alene hver for sig og drejet rundt i ensomhed, ja, så sker der pludselig noget, når de nærmer sig hinanden: Varmen breder sig.
Flottest i skyggerne hos Anders Christiansen, der eksperimenterer med dansere, der står og ligger ned, mens de udfører samme bevægelser - smukt og sært som vinkelspejle for hinanden. Mest pirrende i pardansen af Olga Cobos og Peter Mika, hvor bevægelserne hele tiden ligger et sted mellem tvang og fri vilje. Og mest ansvarsbevidst hos Jens Bjerregaard, når danserne lægger armene om hinandens halse eller begavet spænder ben for hinanden, mens de skubber hinanden videre: Eve Garnier med de smukke arme og det åbne blik. Kristina Veit med den smidige kvindeaura. Iker Arrue-Mauleon med den drengede sårbarhed. Og Jens Bjerregaard selv med den indadvendte insisteren. Stringens er en fin lille forestilling. Fin og helt ren.

Berlingske Tidende

4 stjerner

Abstrakt, stramt og poetisk

Af Vibeke Wern

Odense er blevet en rigere by. Den har nemlig i år fået et rigtig godt nyt dansekompagni, Mancopy, som vi københavnere lige nu kan glæde os over gæstedanser på Takkelloftet. Og både koreografier og dansere i Mancopys nye program »Stringens« viser tydeligt, at det nyetablerede kompagni satser på kunstnerisk kvalitet.

Stringens i formen er, som overskriften afslører, en rød tråd i programmets tre koreografier. Kompagniets kunstneriske leder, Jens Bjerregaard, er da også om nogen koreograf herhjemme netop kendt for en konsekvent og stram form i sine abstrakte værker. Til Liszts klavermusik »Années de Pélerinage« har han nu i trioen »Embody« med vanlig sans for brug af rummet skabt en på én gang stram og poetisk koreografi, hvor dansernes kroppe både i opfindsom skulpturel forening og hver for sig skaber stærke linier i rummet. Der kommer god impuls i bevægelserne, når danserne på skift tæller for til en frase, og når de sjovt spænder ben for hinanden, bevarer de alligevel et fint flow i det flydende, snørklede og lette bevægelsessprog.

Anders Christiansen, der er kendt som både minimalismens og performancekunstens koreograf, har til det nye Mancopy lavet en yderst vellykket kvartet med titlen »Ekskursion.« Her får de tre dygtige dansere Eve Garnier, Kristina Veit og Iker Arrue-Mauleon fra »Embody« nu følgeskab af Jens Bjerregaard. Og iklædt helt ens skjorter, slips, knæbukser og knæstrømper ligner de fire dansere en flok uniformerede engelske skolebørn, der fuldt ud lever op til programoverskriften »Stringens.« Både mystisk og uhyggeligt klinger Ligetis magiske violin- og cellokoncert til Anders Christiansens koreografi, hvor skiftende magtpositioner blandt de fire ynglinge markeres af dansernes grupperinger og horisontale og vertikale placeringer i rummet. Legende prøver de kræfter med hinanden og overgiver sig på skift i baglæns buer med torsoen, inden de falder til jorden som aflivede kroppe. En stærk dans om dominans og ritualer på en ekskursion til livets hårde legeplads.

Livets begyndelse

Hos det spansk/slovakiske koreografpar Olga Cobos og Peter Mika er arme og hænder fint og smukt i fokus i »Dual Loops« og bruges til både biologisk inspirerede mønsterdannelser og ømme kærtegn. Med de samme fire dansere på scenen som i »Ekskursion« starter vi her tilbage ved livets begyndelse dag 0 og hører i Maxim Lioudines elektroniske musik ursuppen boble. I et sejt, organisk bevægelsessprog er danserne en stor del af tiden nede i tæt kontakt med gulvet. Næsten som i breakdans snurrer de ækvilibristisk rundt på ryggen, men kommer også hurtigt op at stå som firbenede dyr og oprejste par i den dynamiske dans med flotte drej og vrid i bevægelserne.
Helt enkelt og diskret er aftenens koreografier rammet ind af lysegrå vægge, hvorpå danserne effektfuldt kaster skygger i Kim Gluds stemningsfulde lysdesign. Og med fire dansere på scenen egner kammerprogrammet »Stringens« sig vældig godt til Takkelloftets lille scene.

Fyens Stiftstidende

6 stjerner 

Kammer-spil i kæmpehal

MANCOPY: Hal nr. 7 i Thrige-firkanten indviet til kulturarbejde med delikat dans.

Af Marianne Koch

Hal nr. 7 i Thrige-firkanten i Odense beviste torsdag aften i regnvejr, at den sagtens kan blive Odenses nye spillested for kultur af høj klasse.

Denne aften havde Odense Danse Kompagni Mancopy urpremiere på tre danseforestillinger under det samlende navn "Stringens", ligesom kompagniet også her åbnede halportene for en seks uger lang kulturfestival, som selvfølgelig hedder InThrige:

Med cirkus, med debataften om Odenses kreative potentiale, med debat om dans, med salsa på kulturnatten næste fredag og med meget mere.

Midt i Thrige
Vi er altså midt i den gamle industrifirkant, hvor dansekompagniet i to måneder - gratis - har lånt den eneste stadig ledige hal nr. 7 af ejendomsbesidder Olav de Linde.

De mange levende lys foran indgangen viser derfor vej for den, der slet ikke er vant til at komme i det, der førhen var lukket land for andre end industriarbejdere.

Vel inde i et kæmperum med billetskranke, bar, digte på plexiglas, malerier og en enkelt praktisk toiletvogn, finder øjet ro i et stort hvidt plasticforhæng.

Vi sidder ved caféborde og venter. Spændte. For det her er første gang, Odense slår forhænget op for noget, der ligner noget, der godt kunne ende med at blive den odenseanske subkulturs vugge.

Byrådsmedlem Tina Bue Jensen, der byder velkommen på byens vegne, selv om Odense Kommune slet ikke kan bryste sig af at have hjulpet det store projekt i vej, peger imidlertid på et oplagt problem:

- Det kan blive en svær opgave at få publikum til Thrige, for det er ikke den vante odenseanske rute, når kunsten skal nydes.

Derfor ranker mere end 100 premieregæster ryggen, da vi går ind under det hvide plasticforhæng og lejrer os i de nyopbyggede stolerækker, der står foran et - meget - stort scenegulv.

Vi vil vist alle, at det her skal lykkes for ildsjælene i Mancopy.

Dansen kan begynde
Lyset dæmpes. Dansen kan begynde.

Først med Mancopys kunstneriske leder Jens Bjerregaards eget værk "Embody".

To kvinder, én mand. To sorte silkesærke og to cyklamenfarvede silketrusser skiftevis tiltrækkes og afskrækkes af manden, der heller ikke helt ved, hvem han skal hælde kroppen til.

Musikken er af Franz Liszt. Indtrykket derfor det klassiske: Jalousien er eviggyldig. Sproget ligger i kroppen. Også jalousiens sprog. Det, som også Liszt kendte så godt.

Pause i 10 minutter.

Så gælder det koreografen Anders Christiansens "Ekskursion": Fire dansere i formelt tøj med slips beviser, at det faktisk kan lade sig gøre at udføre synkrone dansebevægelser - uanset om man står op eller ligger ned.

Også her er indtrykket en dans mellem kønnene i og udenfor tiden.

Musikken af György Ligeti understreger det tidløse.

Pause i 10 minutter.

Sidste dans hedder "Dual Loops" af koreograferne Peter Mika og Olga Cobos. Her er der for første gang gang i noget rytmisk, der følges ad. Måske fordi russeren Maxim Iioudines musik er skrevet til netop denne koreografi.

Højt. Pågående. Men derfor måske også des mere stærkt?

De fire dansere, Eve Garnier, Kristina Veit, Iker Arrue-Mauleon og Jens Bjerregaard, udrettede kropslige undere på den store scene, kraftigt skyggespejlet i Kim Gulds flotte lysdesign.

Alligevel var det, som om den store hal var for stor til disse små kammerstykker af delikat ny ballet.

I hvert fald var det først, da musikken blev høj og moderne, at denne publikummer oplevede enheden mellem scene og rum.

Fra Jens Bjerregaards Embody
(Eve Garnier, Kristina Veit og Iker Arrue-Mauleon)

Jyllandsposten

Af Henrik Lyding

Uddrag: Nedlagte fabriksbygninger drager teater- og dansefolk som magneter.... Forståeligt nok, for de store, nøgne og forfaldne flader tilfører... masser af historie.... smukkest i "Embody"... Den delikat-spændstige følsomhed, der er (Jens) Bjerregaards særkende, spiller fint sammen med musikken, når danserne slynger og snor sig om hinanden.
Hos Anders Christiansen er vi på syret skoleudflugt i &ldquoEkskursion”.... Ligetis uheldssvangre musik passer perfekt til dette let dekadente skoleridt.
Vi slutter med fire dansere i kaskader af sindrigt arrangerede spark og ryk... så åbnes der for kærligheden i to forrygende pas de deux’er, adrætte og fortættede, først et ungt par, siden et mere modent...
... Mancopys fire dygtige dansere fylder Thriges rå maskinhal med krop og sjæl. Forhåbentlig bliver der også fyldt op på tilskuerpladserne i Odense. Modet tog initiativet fortjener det.

Politiken

af Janus Kodal

Uddrag: "Anders Christiansen lyser op i det odenseanske danseinitiativ 'Stringens'.... Anders Christiansen fejler sjældent og i 'Ekskursion' møder vi da også en koreograf med et suverænt øje for de sceniske muligheder i den store fabrikshal. .... denne koreografi er aftenens højdepunkt."

Weekendavisen

Af Majbrit Hjelmsbo

Jens Bjerregaard skaber en ny dynamik.
Et aktiv for kompagniet er gæstekoreografers mulighed for at bibringe anderledes input. Olga Cobos og Peter Mika har i Dual Loops formået at tilføre de vekslende pardanse både nærvær og et strejf af sensualitet. Mancopy har helt afgjort potentialet til at kunne folde sig ud.